Dynamicweb åbner det amerikanske marked

Dynamicweb tager nu springet og går ind på det amerikanske marked med sin ”all-in-one” online business platform til webshops, hjemmesider og online marketing. Det amerikanske marked udgør halvdelen af verdensmarkedet og rummer derfor et kæmpe potentiale for den danske softwarevirksomhed
Skrevet den 06.11.2012, 12:00

Adgangsbilletten til USA kom igennem Gartners Magic Quadrant

Gartner’s Magic Quadrant for Web Content Management er en årlig rapport, hvor Gartner analyserer markedet for Web Content Management og vurderer de 20 førende leverandører i verden. Dynamicweb var med første gang i 2010 og var med igen i 2011 og 2012. Efter rapporten blev offentliggjort i 2010 fik Dynamicweb en henvendelse fra USA, fra nogle folk som ville etablere distribution af Dynamicweb i Nordamerika.

“For godt 2 år siden blev vi kontaktet af nogle Amerikanere, som ville undersøge muligheden for at distribuere Dynamicweb på det Nordamerikanske marked. I begyndelsen troede vi, at de ville sælge os konsulentydelser, men i løbet af samtalerne blev det klart, at de ønskede at sælge Dynamicweb-løsninger og investere i et joint venture på det amerikanske marked. Efter mange og lange forhandlinger fik vi indgået en aftale i 2011 om oprettelse af Dynamicweb North America, og nu står vi klar til at rulle ud“, fortæller Adm. Direktør Christian Beer.

Det Nordamerikanske marked udgør halvdelen af verdensmarkedet

Ifølge førende brancheanalytikere, så udgør det Nordamerikanske marked godt halvdelen af verdensmarkedet indenfor Dynamicwebs forretningsområde. Derfor er det afgørende at være til stede, hvis man ønsker at være blandt de førende i industrien.

“At være tilstede på det nordamerikanske marked åbner en helt masse muligheder for os. Markedet er nok 300 gange så stort som det danske og giver nogle helt andre muligheder for blandt andet at udvikle vertikale løsninger. Omvendt kræver et så stort marked også et helt anden fokus på segmentering, end det vi er vandt til fra Danmark, og det er en rigtig spændende udfordring”, udtaler Adm. Direktør, Christian Beer.

Koster penge, tager tid og kræver grundig forberedelse

Etablering af en distribution i Nordamerika kræver ifølge Christian Beer grundig forberedelse og konstant tilstedeværelse på markedet. Desuden har Dynamicweb foretaget en del tilpasninger af softwaren for at det kan integrere og passe til de amerikanske virksomheders set-up.

“Både tilpasning af software og den markedsmæssige forståelse tager tid. For mig at se, så kunne vores entre på det nordamerikanske marked ikke have sket i samme tempo og med samme ambitionsniveau, hvis vi selv skulle have båret alle investeringerne og haft vores egne medarbejdere ”on the ground”. Aftalen med amerikanerne har derfor betydet, at vi har gjort tingene rigtigt og haft penge til at få det bedst mulige team, som er placeret i Austin i Texas samt Los Angeles”, siger Christian Beer.

Om Dynamicweb

Dynamicweb Software A/S udvikler og markedsfører en All-In-One Online Business Platform til webshops, websites, Product Information Management (PIM) og online marketing. Over 4.000 kunder anvender Dynamicweb og løsningerne implementeres i samarbejde med et internationalt netværk af certificerede Dynamicweb-partnere.