Datacon og Dynamicweb indgår nyt strategisk partnerskab

Formålet med det nye partnerskab er, at imødekomme det stigende behov blandt danske B2B virksomheder for forretningskritiske e-handelsløsninger med AX integration.
Skrevet den 24.03.2017, 12:00

Vil levere forretningskritiske B2B løsninger

Dynamicweb oplever i stigende grad en efterspørgsel blandt danske virksomheder, som efterspørger fleksible e-handelsløsninger, der både er i stand til at håndtere komplekse B2B krav, og samtidig tilbyde effektive digitale kundeoplevelser. Til at imødekomme efterspørgslen, har Datacon og Dynamicweb valgt at indgå nyt partnerskab.

Kombinationen af Datacons erfaring med at skabe succesfulde brancheløsninger med Dynamics Axapta (AX) – kombineret med Dynamicweb All-in-One platformen danner nyt grundlag for forretningskritiske totalløsninger, som kan understøtte og optimere komplekse B2B e-handelsvirksomheder.

”Vi oplever i stigende grad en efterspørgsel på e-handelsløsninger med integration mod Dynamics AX. Løsningerne drives typisk af komplekse forretningsbehov - og her der er der behov for Datacons specialkompetence i forhold til optimering og effektivisering af forretningsprocesser" udtaler Brede Bjerke, VP Sales & Marketing, Dynamicweb. 

Datacon - binder IT og forretning sammen

Datacon er en virksomhed, der leverer forretningskritiske branche-, it- og hostingløsninger. Datacon rådgiver, optimerer og effektiviserer ERP løsninger, såvel som it-infrastruktur for offentlige, store og mellemstore virksomheder. På hosting omfatter ydelserne hosting, driftsaftaler, managed services, service management samt applikationsservices.

Dynamicweb All-in-One platform

Dynamicweb er en førende softwarevirksomhed, som udvikler og markedsfører en All-In-One platform, som integrerer Content Management, Ecommerce og Marketing værktøjer. Formålet er at skabe gode shopping oplevelser og at forenkle komplekse forretningsprocesser – alt sammen integreret i dit Microsoft Dynamics system. 

Mere information

Kontakt Brede Bjerke, bbj@dynamicweb.dk, hvis du vil vide mere om det nye samarbejde.