3 tips til at skrive konverterende tekster

Co3 har lært os at skrive konverterende tekster - her er de 3 bedste take-aways fra seminaret
Skrevet den 09.11.2018, 15:00
3 tips til at skrive konverterende tekster

Hvor skal teksten bruges?

Først og fremmest skal du have styr på, hvad det er du skriver tekst til. Hvor skal den bruges? Er det en nyhedsartikel, blog, meget specifik landingsside eller én af dine 5-7 hovedsider på din hjemmeside?

Lokationen afgør, hvordan du skal skrive din tekst. Cecilie, tekstforfatter i Co3, har nogle eksempler på kategorier:

1. Hjemmesidetekst (nøgleside)
Dine hovedsider skal ofte informere dine besøgende og lede dem i den rigtige retning, så de kan få svar på spørgsmål. 
 
2. Landingsside (søgeordsside) 
Skriver du til en SEO landingsside, som primært skal bruges til at ranke højere på Google, så skal du skrive din tekst på Google gufsk (Cecilies fra Co3's eget ord). Det gør du bedst ved at finde dit primære søgeord, som du vil ranke på. Og find så synomymer eller relaterede ord.
Er søgeordet f.eks. Konvertering, så kan du med fordel bruge H2er med ordene landingssideleadgenereringgated content og andre relevante termer, der lægger sig op ad konvertering.
 
3. Kampagneside
Skriver du til en specifik landingsside, der skal konverterer trafik fra kampagner skal du svare konkret på spørgsmål, som din målgruppe har.
 
4. SoMe (facebook, LinkedIn, instagram m.fl)
Opslag på de sociale medier er meget begrænsede af tekst i selve billedet, som ellers får størst opmærksomhed fra modtageren. Din overskrift skal være lige til sagen.
 
5. Bannertekst
Kort og præcist med en stærk call to action. Typisk skal man ikke forvente konverteringer, men bruge banneret til til eksponering. 
 
6. E-mail marketing
Du skal holde, hvad du lover. Hvis dine modtagere regner med at få tips og tricks til marketing og kommunikation i dit nyhedsbrev, så skal du ikke spamme dem med nyheder om nye medarbejdere og jubilæer. 
 
Husk at holde dine sætninger korte, præcise og tjek mobilvenligheden!
 
 

Giv svar på spørgsmål

Før du kan give svar skal du kende spørgsmålet. Og dem er der mange af alt afhængig af hvem du skriver til. Derfor skal du definere din målgruppe præcist. Det gør du rent praktisk ved at lave personaer. En persona er din målgruppe samlet i én person. 

Det er vigtigt, at personaen ikke er bygget på antagelser og gut-feelings. Byg dem i stedet på data. 

De bedste kilder til dem er kvalitative interviews med dine nuværende kunder. Find ud af hvilke gains og pains de har med dit produkt eller service. Alternativt kan du undersøge det internt i din virksomhed. Spørg din kundeserviceafdeling om kundernes udfordringer (pains) og spørg salgsafdelingen om hvilke gains, der trigger et salg. 

Når du har din persona på plads er det meget nemmere at skrive direkte til dem. Du kan lokke med benefits fra dit produkt eller imødekomme deres tvivl.

Her er et gratis værktøj til at lave din persona: https://userforge.com/

En effektiv indledning

Hvordan skriver man den effektive indledning? Der findes nogle gode teknikker og best practices, der hjælper dig igang med at skabe interesse for din tekst. 

Teknik 1: Stil et spørgsmål, som skærper nysgerrigheden

Eksempel: Koster denne fejl også dig 100-vis af nye kunder hver måned?

Undgå at stille et spørgsmål, som kunden kan svarer med et ja eller nej, eller hvor svaret er åbenlyst. 

Teknik 2: Problem -> Følelse -> Løsning

Eksempel:

Problem: 
Oplever du også, at din ihærdige e-mailmarketing indsats ikke opnår den effekt, du kunne tænke dig?
Følelse: 
Måske er dine kunder ikke kloge nok til at forstå dine e-mails? Måske dikterer din uvidende chef , hvad du skal skrive? Måske skriver du til den forkerte målgruppe?
Løsning: 
Vores påstand er, at vi kan ændre det for dig. 

Teknik 3: Giv din besøgende et løfte – fortæl hvad du kan opnå ved at læse denne tekst

Eksempel på løfte:

Den indsigt du får i denne nyhedsmail vil sikre dig, at du aldrig mere får tomme stole til din konference. 

Du får en gennemgang af den serie af nyhedsmails, der førte til en udsolgt konference. Serien er lige til at tage med dig videre og overføre til din hverdag.

 

 

Torsdag den 08. November afholdte Cecilie Henriksen, tekstforfatter hos Co3, et konkret seminar i at skrive konverterende tekster. Vi glæder os rigtig meget til at se Co3 igen til deres næste seminar, når det er på plads. 

Hold øje med Co3s egne arrangementer her