SEO BASICS 3/3: Sådan skriver du gode metabeskrivelser

Metabeskrivelser er et vigtigt værktøj til at skabe mere trafik til dit website fra søgemaskiner. Her vil vi fortælle, hvordan metabeskrivelserne fungerer, og hvordan du skriver de bedste metabeskrivelser til dit website.
Skrevetden 18.10.2019, 09:45
SEO BASICS 3/3: Sådan skriver du gode metabeskrivelser

Dette er tredje del af vores blogserie om SEO BASICS. Sørg for også at læse de andre indlæg om SEO generelt og om title tags.

Hvad er metabeskrivelser?

Metabeskrivelser giver et kort resume af en sides indhold. Metabeskrivelsen er den grå tekst, der vises under det blå link i søgeresultaterne. Hvis du ikke selv udfylder metabeskrivelsen vil Google prøve at gøre det for dig.

Ét eksempel på en metabeskrivelse:

Den optimale længde

Metabeskrivelser kan være så lange, som du vil, men generelt afskærer Google metabeskrivelsen efter de første 155-160 tegn. Det bedste, du kan gøre, er at holde metabeskrivelserne lange nok til, at de beskriver siden godt, så vi anbefaler, at dine metabeskrivelser er mellem 50 og 160 karakterer. Men vær opmærksom på, at den ”optimale” længde vil afhænge meget af situationen – og dit primære mål bør altid være at drive trafik ved at skabe værdi for den besøgende.

 

En rangeringsfaktor i Google?

I 2009 fortalte Google, at metabeskriveler ikke længe ville have betydning i rangeringsalgoritmerne. En god metabeskrivelse kan dog spille en rolle i dit websites clickrate, hvilket har en indflydelse på din rangering. Derfor er det alligevel vigtigt, at du gør dig umage med dit websites metabeskrivelser!

 

Metabeskrivelsernes "best practice"

Skriv stærke tekster

Metabeskrivelsen fungerer ligesom teksten i en annonce. Hvis du formår at skrive let læselige, overbevisende beskrivelser med vigtige søgeord, kan du øge din click-through-rate betydeligt. Vær opmærksom på, at de fleste søgemaskiner markerer søgeord med fed i SERP’en. Den fede tekst kan tiltrække brugerens opmærksomhed, så du bør prøve at matche dine metabeskrivelser godt med de søgetermer, som din målgruppe bruger.

Undgå identiske metabeskrivelser

Ligesom med title tags er det vigtigt at have forskellige metabeskrivelser for hver side. Det er bedst, hvis du skriver dem selv, men der findes også programmer, der kan klare det for dig.

Undgå “gåseøjne”

Hver gang, du bruger dobbelte gåseøjne (”…”) i metabeskrivelsen, afskærer Google beskrivelsen derfra. En sikker strategi er at holde sig til alfanumeriske tegn, altså bogstaver og tal, i metabeskrivelsen.

 

Nogle gange er det okay at lade være med at skrive en metabeskrivelse

Som vi nævnte tidligere, skriver søgemaskinen nogle gange metabeskrivelsen for dig. Derfor kan det nogle gange være klogt at undlade at skrive en metabeskrivelse. Vores tommelfingerregel er:

  • Hvis du har en side, der er målrettet mod 1-3 stærke søgeord, så bør du skrive din egen metabeskrivelse, fordi du bedst ved, hvilke besøgende, siden er tiltænkt.
  • Hvis din side har mere end 3 søgeord, er det måske bedre at lade søgemaskinen skrive metabeskrivelsen. På den måde kan søgemaskinen skrive en metabeskrivelse, der matcher hver søgning med ét af søgeordene.

 

Men: hvis du efterlader en tom metabeskrivelse…

Når din side deles på sociale medier som Facebook, vil mediet bruge den metabeskrivelse, som du har skrevet. Men hvis du ikke selv har skrevet en metabeskrivelse vil Facebook bare tage den første bid tekst, der er på din side. Det kan virke meget uhensigtsmæssigt, afhængig af hvor relevant den første tekstbid er for modtageren.

 

OBS! Søgemaskinerne vil ikke altid bruge din metabeskrivelse

I nogle tilfælde kan søgemaskinen se bort fra metabeskrivelsen, selv om den fremgår korrekt i HTML-koden. Præcis hvornår dette sker er svært at forudsige, men sker ofte når Google ikke tror på, at din metabeskrivelse besvarer brugerens søgning godt nok – og så vil søgemaskinen identificere en anden tekstbid fra din side, som den tror matcher søgningen bedre.


Vil du lære mere? Læs flere af vores blogindlæg om SEO:

Én af vores kunder, Arkil, har brugt deres nye informationsportal til at lave SEO. Læs casen her.