SEO BASICS 1/3: Sådan kommer du i gang med SEO-arbejdet

Her vil vi fortælle dig, hvad SEO er, og hvilke værktøjer, der er vigtige, når du laver SEO. Desuden vil vi forklare nogle begreber, der er vigtige at huske, og fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på, når du laver SEO.
Skrevetden 16.10.2019, 09:31
SEO BASICS 1/3: Sådan kommer du i gang med SEO-arbejdet

Dette er første del af vores blogserie om SEO BASICS. Sørg for også at læse de andre indlæg om metabeskrivelser og om title tags.

Formålet med at arbejde med SEO (Search Engine Optimization, eller søgemaskineoptimering på dansk) er at øge dit websites synlighed på søgemaskiner som Google. Højere synlighed vil nemlig lede til flere besøgende, og med tiden, mere salg. Googles algoritmer beslutter, hvordan et website rangeres i forskellige søgninger, og de mere end 200 faktorer kan opdeles i tre kategorier; teknisk SEO, on-page SEO og off-page SEO.

  1. Teknisk SEO
    Teknisk SEO er den mest tekniske del af SEO, fordi det indebærer en smule programmering. Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når du arbejder med teknisk SEO.

    Ét af de vigtigste tekniske elementer er indeksering. Ved hjælp af indeksering kan du opdele dine sider i dem, du gerne vil inkludere i Googles indeks, og dem, der ikke skal kunne findes på Google.

    Men der er også andre vigtige dele af teknisk SEO. For eksempel er det vigtigt, at dit website er korrekt struktureret, så Google kan navigere i det. Din data skal også være struktureret, så Google ved, hvad den betyder. Samtidig er det vigtigt, at dine tekster er unikke på tværs af dine undersider, så du undgår såkaldt ”duplicate content”.

    I løbet af de seneste år er brugerdata blevet endnu vigtigere, og det stiller højere krav til brugervenligheden på dit website. For eksempel ser Google på, hvor hurtigt dit website loader, hvordan brugere interagerer med sitet, og om de bliver længe på websitet eller er hurtigt videre.
     
  2. On-page SEO
    On-page SEO er den del af SEO-arbejdet, som foregår på dit website, men som ikke er teknisk. Det handler om søgbare ord og tekstforfatning, og on-page SEO er således den SEO-disciplin, der ligger sig mest op ad de traditionelle marketing-discipliner.

    Søgeordsanalyse
    Søgeordsanalyse er udgangspunktet for al SEO. Det er her, hvor du finder de søgeord, som du vil rangere højest på.

    Det første skridt i en god søgeordsanalyse er at lave en liste af søgeord, som er relevante for din forretning. Når du har skrevet en masse søgeord på listen, så prøv at fjerne de søgeord, der alligevel ikke er så relevante, eller som bare er for generelle. Prøv så at fjerne de søgeord, der har en lav søgevolumen – de vil alligevel ikke give dig et godt resultat. Hvis du har gjort dig umage, har du nu en stærk liste med søgeord, som du kan optimere dit website mod. Nu er du klar til at begynde at optimere dit website.

    Title tags og metabeskrivelser
    Et title tag er den overskrift, som vises på Google, når din side vises i en søgning. Metabeskrivelsen er den beskrivelse, der vises lige under overskriften. Det er to vigtige begreber, som du bør være opmærksom på – de har nemlig stor betydning for din Google-rangering.

    Title tags er især vigtige. Det er afgørende, at du skriver et title tag, der indeholder dine vigtigste søgeord, og måske endda nogle af dine mindre vigtige søgeord.

    Tekster
    Teksterne på dine landingssider er også særdeles vigtige. På alle de sider, der er vigtige for dit SEO-arbejde, bør du have en grundig tekstbeskrivelse, der både giver den besøgende relevant information og forklarer Google, hvad siden indeholder.

    Det er vigtigt, at du inkorporerer både dine primære og sekundære søgeord i disse tekster. Hvert ord behøver dog ikke optræde flere gange – men det er vigtigt, at de er der, fordi ellers forstår Google ikke, hvad siden handler om.
     
  3. Off-page SEO (også kaldet linkbuilding)
    Off-page SEO er den del af SEO-arbejdet, der ikke foregår på dit website. Det handler om at få andre sider til at linke til din side for at styrke din troværdighed. Derfor kaldes det også linkbuilding.

    Den bagvedliggende logik handler om, at jo flere sider, der linker til din side, og jo ”stærkere” de sider er, jo højere vil din side også rangere – så længe, at de sider, der linker til din side, har indhold, der er relevant for din side.

    White hat vs. Black hat SEO
    Du har måske hørt begreberne ”white hat SEO” og ”black hat SEO”. De relaterer sig primært til linkbuilding, og det handler om, hvorvidt din linkbuilding-strategi er imod Googles retningslinjer. ”White hat” betyder, at du holder dig indenfor retningslinjerne, og ”black hat” betyder, at du ikke altid overholder retningslinjerne.

    I praksis ligger mange virksomheder typisk et sted midt imellem ”white hat” og ”black hat”. Hvis man overholder Googles officielle retningslinjer kan det være svært at skabe store resultater, men hvis man overskrider retningslinjerne risikerer man at blive straffet – for eksempel ved at blive helt udelukket fra Googles søgeresultater.

Vil du lære mere? Læs flere af vores blogindlæg om SEO:

Én af vores kunder, Arkil, har brugt deres nye informationsportal til at lave SEO. Læs casen her.