Hvad er Google RankBrain og hvad betyder den for dine placeringer i søgeresultaterne?

Google RankBrain er Googles seneste værktøj til at vurdere din hjemmeside med. Den fungerer ved hjælp af en kunstig intelligens, der lærer af brugernes handlinger i søgeresultaterne. Det gør det ekstra vigtigt for dig, at gøre din side så tillokkende som
Skrevet af Sasa Kovacevic, Head of SEO, Obsidian Digital den 27.11.2017, 12:00
Hvad er Google RankBrain og hvad betyder den for dine placeringer i søgeresultaterne?

Det er en kendt sag, at Google løbende justerer på deres algoritmer, i takt med at de opdager, at de kan snydes af udspekulerede personer. Samtidig justerer Google også på deres algoritmer, hvis de opdager uhensigtsmæssigheder, der kan føre til forkerte placeringer i søgeresultaterne – enten til den gode eller dårlige side for de berørte hjemmesider. Disse justeringer foregår løbende og hele tiden. 

Derimod går der længe imellem, at Google introducerer nye parametre eller tilføjer helt nye elementer til deres algoritmer. Derfor gav det stor genlyd, da Google for et par år siden annoncerede og indførte deres såkaldte RankBrain. 

Det blev præsenteret som en kunstig intelligens, som tog ved lære af brugernes opførsel i søgeresultaterne. Det lød meget avanceret og mystisk, men er det i praksis ikke. Til gengæld stiller det nye krav til, hvor spændende du kan gøre din side. Det kommer vi tilbage til, når vi har forklaret dig lidt om, hvordan RankBrain rent faktisk virker.

Så enkelt fungerer Google RankBrain
For i virkeligheden er den kunstige intelligens i Google RankBrain ikke særlig avanceret. Den registrerer blot, hvilke søgeresultater i en given søgning, brugerne klikker på og hvor længe disse brugere efterfølgende bliver på hver af de sider, som de klikker sig ind på.

De to parametre kalder Google meget logisk for henholdsvis Dwell Time og Click-Through-Rate eller blot CTR. Vil du gerne forstå RankBrain endnu mere detaljeret, gå til denne udgivelse om emnet på dansk

Dwell time – Hvor længe bliver brugeren på din side?
Hvor bounce-raten fortæller noget om, hvor stor en andel af brugerne, som kommer hurtigt tilbage til søgeresultaterne efter de klikker på din side for en given søgning, fortæller Dwell time noget om, hvor længe de rent faktisk bliver på siden. Så hvor det gælder om at have en lav bounce-rate, gælder det om at have en høj Dwell time.

Dwell time fortæller noget om, hvor meget den besøgende går i dybden med indholdet på din side. Så jo længere de besøgende bliver hængene, jo mere relevant må dit søgeresultat jo være. Har din side en høj dwell time, fortjener den en bedre placering for den pågældende søgning, næste gang en anden bruger fortager den samme søgning.

Jeg tillader mig at henvise til et eksemplarisk domæne: bedsteonlinecasinoer.dk, som mestrer dwell time. Det er særligt indenfor betting og spil-hjemmesider, at vi ser en høj dwell time, da organisk trafik er afgørende for deres overlevelse grundet ultra-høje CPC priser fra betalt annoncering (AdWords).

Hvis du scroller igennem siden, vil du opdage et hav af årsager til at blive hændende. Alt fra FAQ’er til anmeldelser af diverse spil. Dertil at forsiden har en tekst over 2000+ ord gør, at man rent nemt bliver hængende.

Tyske SearchMetrics har foretaget en analyse af top 10-søgeresultater på Google. Den viser, at brugerne i gennemsnit bruger 3 minutter og 10 sekunder på de hjemmesider, der ligger på den første side i søgeresultaterne. Det er lang tid at bruge på en given webside, hvilket understreger, at kvaliteten af indholdet skal være i orden, hvis du skal gøre dig håb om at blive præmieret af Rank Brain. Ud af de top 10-sgeresultater udgør de svære organiske brancher som fx betting og spil op til 30% af søgeresultaterne.

CTR bruges til at kontrollere placeringen af din side med
Click-Trough-Rate bruges dels til at registrere en interesse for det givne søgeresultat og dels til at vurdere, om en given siden har fået for høj en placering i søgeresultaterne. 

Bliver folk ved at klikke på et givent søgeresultat, tolker RankBrain det som en indikation af, at søgeresultatet anses for at være relevant – hvis de samtidig bliver på siden. Derved fastholdes eller opnår den pågældende side en bedre placering i søgeresultaterne.

Men undlader folk at klikke på søgeresultatet, er det nok knapt så relevant. Så sendes siden nedad i søgeresultaterne. Så har en side fået en høj placering, uden at nogen klikker på den, sendes siden nedad igen. 

Hvordan ser en god CTR ud?
Eftersom jeg er Head of SEO hos Obsidian Digital, så går jeg ekstremt meget op i at vi selv og vores kunder får den bedste CTR.

Sådan her ser Obsidians søgeresultat ud for en søgning på SEO:

Hvorfor er ovenstående søgeresultat god? Det er den fordi, den tiltrækker meget opmærksomhed sammenlignet med andre søgeresultater (læs videre).

Der bliver brugt Rich snippets i form af anmeldelser (stjernerne), selve title tagget er fyldt ud sådan, at de fylder så meget som muligt og så bruges der et tal (#1), som også får søgeresultatet til at stå ud. Yderligere er der tilføjet ordet ”smuk”, som ikke er noget man forbinder med SEO, hvorfor trangen til at klikke muligvis er højere – det samme med ordet [video], som siger lidt om, hvad landingssiden også indeholder.

Her er et mindre indbydende søgeresultat:

Årsagen til, at det er mindre indbydende skyldes, at selve title tagget ikke er fyldt helt ud, der bruges ikke Rich snippets og så er det bare generelt lidt kedeligt.

Hvordan kan du optimere din hjemmeside i forhold til RankBrain?
Vil du sikre dig, at RankBrain trækker dine sider i den rigtige retning i søgeresultaterne, skal du sørge for, at siderne tager sig så interessante ud som muligt i søgeresultaterne. Samtidig skal du opgradere indholdet, så det får de besøgende til at blive længere på siden.

Opdatér title, meta description og rich data for sider med dårlig CTR
Start med at åbne Google Search Console for din hjemmeside og find de sider, som har den dårligste CTR. Her kan du med fordel optimere title og meta description, så de fremstår mere spændende. Det vil sige, at du skal skrive din title om, så den spiller mindre på søgeord og mere på følelser og nysgerrighed. Samtidig skal din meta description blive bedre til at tease indholdet på siden.

Sørg for, aldrig at give selve svaret på søgningen i sidens meta description. Det får folk til at undlade at klikke på siden, fordi de allerede har læst svaret. Så selv om det er venligt overfor Googles brugere, spænder det ben for sidens placeringer i søgeresultaterne. Brug i stedet et ordvalg, der gør folk nysgerrige på at læse indholdet og understreg det med en beskrivende webadresse (URL) for siden.

Sørg også for at overføre så mange andre data om siden som muligt ved hjælp af Rich Snippets. Det kan være brugervurderinger, sidens featured image eller oplysninger om priser, tilberedningstider eller hvad der nu er relevant i forhold til indholdet på siden. Jo flere oplysninger af den slags, du giver brugerne, jo mere interessant virker siden – og jo mere fylder den i søgeresultaterne.

Neil Patel har skrevet denne ultimative guide til, hvordan du får en høj CTR. Der finder du massevis inspiration, som du kan implementere direkte på din hjemmeside.

Nu tænker du måske:

Puha, hvordan skal jeg implementere title tag og meta-beskrivelser på hele min hjemmeside, når jeg har +10.000 landingssider?

Kender du 80/20 reglen? Det kommer af Pareto Principle, som hjælper dig med at bruge din tid og fokus mest effektivt.

Start med de 20% landingssider, som genererer 80% af din forretning. Dette domæne har over 8.000 indekserede sider, og ejeren har kun implementeret manuelle title og meta descriptions på de landingssider, som genererer mest omsætning. 

Opdatér kvaliteten og mængden af indholdet for sider med lav dwell time
Tjek også i Google Analytics, hvor længe de besøgende bliver på dine sider. Alle de sider, som folk bruger under 3 minutter på, bør du i princippet sørge for at forbedre kvaliteten og mængden af indhold på. Det øger chancerne for, at folk bliver på siden for at dykke mere i dybden med indholdet.

Men selv om siden bør være rimelig tung på indhold, er det også vigtigt, at indholdet er opdelt på en måde, så siden ser indbydende og let ud at læse. Det kan du opnå ved at bruge mange mellemrubrikker, punktopstillinger og anvende korte afsnit med korte sætninger i. 

Derved giver du dine sider på hjemmesiden de bedste muligheder for, at få den bedste behandling af RankBrain.