4 konkrete tiltag til at øge salget på din webshop

Hvis du går op i digital marketing og gerne vil have det maksimale ud af dine annoncekroner, så er det vigtigt, at din webshop performer og at dine besøgende bliver konverteret til betalende kunder. Blogindlægget giver dig konkrete tips til at øge dit online salg og kommer med tips til hvordan du kan forbedre din konverteringsrate.
Skrevet af Erik Holflod Jeppesen, Grafikr ApS den 15.08.2018, 14:30
4 konkrete tiltag til at øge salget på din webshop

1) Tilpas din webshop til mobilen

Du har sikkert hørt det mange gange før: Din webshop skal være responsive og du skal bruge energi på at forbedre mobil-versionen. Det kan ikke understreges nok, men jeg vil lade disse statistikker tale for sig selv:

  • I følge en rapport fra Google, så vil 61% af alle brugere ikke komme tilbage til en hjemmeside, hvis der var problemer med det responsive design. Derefter vil 40% besøge en konkurrents hjemmeside i stedet.
     
  • 57% af alle brugere vil ikke anbefale en virksomhed til andre, hvis hjemmesiden er ringe på mobilen.

Hvis din hjemmeside eller webshop ikke er funktionel til mobilen, eller designet halter bagud, så mister du ikke kun potentielle kunder, men du forærer dem til dine nærmeste konkurrenter.

Du skal gøre dig mange overvejelser, når det kommer til den mobile version af din webshop: Er menuen nem at navigere i? Er knapperne og links nemme at klikke på? Har de den rette størrelse? Tilbyder du mobile betalingsløsninger, såsom MobilePay?

Heldigvis findes der flere online værktøjer, som kan give dig et indblik i din webshops perfomrmence på mobilen. Prøv Googles værktøj, ThinkWithGoogle.

2) Brugertests: Kig din målgruppe over skulderen

Du kan sikkert navigere fra A til Z med lukkede øjne på dit website og i følge dig, så er det hele struktureret perfekt… Men det er ikke sikkert, at dine kunder også synes det. Er hele checkout-processen overskuelig på både mobil, tablet og desktop? For at få et par friske øjne på din hjemmeside, så er det værdifuldt, at få en ven, et familiemedlem eller en fremmed  til at navigere rundt på dit website, i mens du kigger dem over skulderen. Sørg for at opdel tage forbehold for desktop vs. mobil.
Der er stor forskel på at få feedback fra en oprigtig bruger kontra en kollega eller en designer: Sidstnævnte er vant til den slags og ved lige præcis, hvordan man nemt kommer til kurven og derefter udfører en betaling.

Du vil få en værdifuld indsigt i din egen forretning og website, hvis du satte dig ned og foretog en brugertest; Få nogle personer til at navigere rundt på din website, hvor de skal starte på forsiden og slutte af ved din checkout. Analyser deres købsrejse og hold øje med eventuelle fejl og notér ned undervejs.

3) Er din webshop troværdig?

Når det er første gang, vi som mennesker handler på en ny webshop, så spiller troværdighed en stor rolle. Manglende troværdighed er også en af de største grunde til at dine besøgende forlader din webshop igen…

Vigtige indikatorer på troværdighed indeholder:

  • Forståelige handelsbetingelser og returret
  • Aktivitetet på Facebook og Instagram
  • Social proof: Anmeldelser og udtalelser fra tidligere kunder
  • Kontaktoplysninger m. adresse og CVR-nummer
  • Kvalitetsstempler, så som E-mærket

Vis overfor dine forbrugere, at du er til at stole på og har en god kundeservice, hvis noget skulle gå galt.

4) Brug professionelle produktbilleder på din webshop

I fysiske butikker har vi muligheden for at se et produkt fra alle vinkler og endda prøve det på - hvis vi tager tøj som et eksempel. Her kan vi hurtigt vurdere, om en trøje er for stor eller for lille og vi kan mærke materialet - det kan vi ikke på samme måde, når vi handler online. 

Gode produktbilleder kan tage din webshop til et helt andet niveau. Tag ASOS som et eksempel, hvor du kan se et produkt fra flere vinkler og som regel er der også en video, hvor du kan opleve tøjet på en catwalk.

Udover en størrelsesguide, så viser ASOS på deres produktside en tekst omkring hvilken størrelse, som deres model bruger med en lignende tekst a la: “Model's height: 191 cm” +“Model is wearing: Size Medium”. Der findes et hav af forskellige CMS’, som du kan bruge til oprettelse af webshops, hvor Dynamicweb tilbyder en brugervenlig løsning til alle størrelser.

På den måde er det muligt for dine potentielle kunder at sammenligne størrelsesforholdet med deres egne kropsmål og på den måde øger du sandsynligheden for, at dine kunder bestiller den rette størrelse og får en god oplevelse.
 

Den optimale produktside på webshops bør indeholde:

  • Produktbilleder fra flere vinkler i høj opløsning og mulighed for zoom
  • En ærlig og forståelig produktbeskrivelse
  • En tydelig pris og en fremhævet “læg i kurv”-knap, som skiller sig ud fra resten af sitet.
  • Relaterede produkter
  • Udtalelser
  • Urgency ved lav lagerbeholdning

Opsummering

At optimere sin webshop er en kontinuerlig proces, som i sidste ende handler det om, at dit website hele tiden forbedres: Din webshop skal tilpasses til alle enheder -og specielt smartphones, hvor flere og flere handler fra. Du kan opstille brugertests og på den måde se, hvordan andre oplever din webshop, hvilket er en værdifuld kilde til vigtig information. Afslutningsvis så spiller troværdighed og professionelle produktbilleder en stor rolle for den overordnede succes.