Studentermedhjælper til udarbejdelse af teknisk dokumentation og UX

Savner du et studiejob, hvor du skaber værdi og indgår som en del af en større helhed? Vil du være med til at skabe linket mellem udvikling af et produkt til kundens forretning? Har du lyst til at arbejde tæt sammen med erfarne udviklere og have et relevant studiejob?
Skrevet den 31.05.2021, 09:12
Studentermedhjælper til udarbejdelse af teknisk dokumentation og UX

Din rolle i Product Development teamet
Dynamicweb er et softwarehus, som udvikler en cloud-baseret digitale platforme, altså de hjemmesider du normalt shopper børnetøj, værktøj eller lignende på. Vi sikrer at vores kunder leverer bedre digitale kundeoplevelser gennem bl.a. Content Management, Digital Marketing, E-commerce og Product Information Management løsninger.

Du bliver en del af et 16 mand højt specialiseret team bestående af bl.a. Front-end udviklere, UX-designere og Technical Writers, som sammen er med til at udvikle og optimere Dynamicwebs produktportefølje.

Medansvar for teknisk dokumentation & UX-design
Din opgave bliver at understøtte en konstant udviklingen af vores software og hjælpe vores kunder og kollegaer med at forstå og anvende Dynamicweb platformen ved at sikre at de er velbeskrevet og veldokumenteret på vores hjemmeside.

Dine opgaver bliver derfor at:

  • Forklare designkoncepter & skrive konfigurationsguides til et ikke-teknisk publikum.
  • I samarbejde med Product Manageren/UX-designeren, vedligeholde en back log til udvikling og implementering af en ny UI til Dynamicweb 10.
  • Producere og vedligeholde dokumentation af Dynamicweb-platformen samt relaterede produkter.

Arbejdstiden er mellem 10-20 timer pr. uge – gerne på faste dage.

Din profil og interesser
Vi forestiller os at du er i gang med en lang videregående uddannelse og mangler et studiejob, hvor du har frihed til at planlægge din arbejds- og studieuge, men samtidigt bliver en del af et team af specialister.

Da vi er en international organisation og da alt dokumentation er på engelsk er det vigtigt at du:

  • Skriver fejlfrit engelsk, kan formulere dig kort og præcist – og kan lide at skrive!
  • Har evne og interesse for at sætte dig ind i emner af teknisk karakter.
  • Er nysgerrig og opsøgende.

Det er afgørende at du er detaljeret og ærekær i forhold til dine leverancer.

Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde med nogle af de dygtigste udviklere, og får et unikt indblik i en hverdag i et moderne softwarehus. Vi sørger for du kommer godt ind i det tekniske og giver dig redskaberne til at du kan lykkes.

Du kommer desuden til at arbejde sammen med Danmarks måske flinkeste kollegaer i en uformel struktur med et afslappet og humoristisk arbejdsmiljø, med både konsolspil og fredagsøl. Derudover har vi en PlayStation, kantine, frugtordning og et badmintonhold blandt andre personalegoder.

Der er mulighed for at arbejde hjemmefra og vi udarbejder en fleksibel arbejdsuge, som tilgodeser dit studie.

Om Dynamicweb
Dynamicweb er et softwarehus, som udvikler en cloud-baseret digitale platforme. Vi har mere end 4000 kunder og er omkring medarbejdere, og vi er stolte af at arbejde sammen med brands, som f.eks. Lego Wear, Unilever, L’Oréal, Flying Tiger, Toyota, Europcar. Vores hovedkontor ligger i Viby i Aarhus, men vi har kontorer over hele verden og du bliver en del af et internationalt hus med kollegaer i bl.a. Norge, Holland, Asien og USA.

Vil du være med på holdet?
Er det her chancen, du har ventet på? 

Send os din ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor du er den studentermedhjælper vi har ventet på. Vi besætter stillinger løbende og ansætter når det rette match er fundet. Har du spørgsmål til stillingen kontakt Technical Writer, Carsten Boll på mail cbo@dynamicweb.com.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøg ved at sende dit CV og evt. en motiveret ansøgning til job@dynamicweb.dk