Studentermedhjælper til udarbejdelse af teknisk dokumentation

Savner du et studiejob, hvor du skaber værdi og indgår som en del af en større helhed? Vil du være med til at skabe linket mellem udvikling af et produkt til kundens forretning? Har du lyst til at arbejde tæt sammen med erfarne udviklere i et internationalt miljø?
Skrevet den 17.02.2021, 14:19
Studentermedhjælper til udarbejdelse af teknisk dokumentation

Din rolle i Product Development teamet
Du bliver en del af et 16 mand højt specialiserede hold af bl.a. Front end udviklere, UX-designere og Technical Writers som sammen er med til at udvikle og optimere Dynamicwebs produkt.

Ansvar for oprettelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation
Din opgave bliver at understøtte dine kollegaers arbejde ved at sikre en god proces for produktdokumentationen. Det betyder at du:

  • Producerer og vedligeholder skriftlig dokumentation samt videodokumentation for vores integrationer til Microsoft Dynamics 365 Business Central.
  • Kvalitetssikre platformen.
  • Sikre en god opgavestyring i Azure DevOps og får berøring med Quality Assurance (QA) processer.
  • Afhængig af din baggrund og interesser vil der være mulighed for at arbejde med Test Plans i Azure DevOps og skrive automatiserede tests.
  • Du får desuden mulighed for at arbejde med API’er, SOAP, REST, XML, JSON og OData samt for at udarbejde AL-kodeudvidelseseksempler til Microsoft Dynamics 365 Business Central eller .NET/C#-kodeudvidelseseksempler til Dynamicweb.

Arbejdstiden er mellem 10-20 timer pr. uge.

Din profil og interesser
Da vi er en international organisation og da alt dokumentation er på engelsk er det vigtigt at du:

  • Skriver fejlfrit engelsk og kan formulere dig kort og præcist.
  • Har evne og interesse for at sætte dig ind i emner af teknisk karakter.
  • Er nysgerrig og opsøgende.
  • Det er afgørende at du er detaljeret og ærekær i forhold til dine leverancer.
  • Vi tilbyder
  • Du kommer til at arbejde med nogle af de dygtigste udviklere, men lad dig ikke skræmme af det. Vi sørger for du kommer godt ind i det tekniske og giver dig redskaberne for at du kan lykkes.

Du kommer desuden til at arbejde sammen med Danmarks måske flinkeste kollegaer i en uformel struktur med et afslappet og humoristisk arbejdsmiljø. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra og vi udarbejder en fleksibel arbejdsuge, som tilgodeser dit studie.

Derudover har vi en PlayStation, kantine, frugtordning og et badmintonhold blandt andre personalegoder.

Om Dynamicweb
Dynamicweb er et softwarehus, som udvikler en cloud-baseret digitale platforme, altså de hjemmesider du normalt shopper børnetøj, værktøj eller lignende på. Vi sikrer at vores kunder leverer bedre digitale kundeoplevelser gennem bl.a. Content Management, Digital Marketing, E-commerce og Product Information Management løsninger.

Vi har mere end 300 kunder og mere end 200 medarbejdere, og vi er stolte af at arbejde sammen med 4000 brands, som f.eks. Lego Wear, Unilever, L’Oréal, Flying Tiger, Toyota, Europcar. Vores hovedkontor ligger i Aarhus, Danmark, men vi har kontorer over hele verden og du bliver en del af et internationalt hus med kollegaer i bl.a. Norge, Holland, Asien og USA.

Vil du være med på holdet?
Er det her chancen, du har ventet på? Vi søger to studentermedhjælpere med start snarest muligt. Send os din ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor du er den studentermedhjælper vi har ventet på. Vi besætter stillinger løbende og ansætter når det rette match er fundet. Du skal arbejde fra vores kontor på adressen Bjørnholms Allé 30, 8260 Viby J, Denmark.

For spørgsmål angående stillingen kontakt Product Manager, Dan Hørlyck på email dkh@dynamicweb.dk

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøg ved at sende dit CV og evt. en motiveret ansøgning til job@dynamicweb.dk