Back End Developer

Kan du kode i .Net og C#? Vil du være med til at udvikle nogle af Europas mest moderne Ecommerce, CMS PIM og online marketing løsninger? Vil du indgå i et team, hvor vi ikke bare bruger tid bag skærmen, men har et stærkt socialt sammenhold?
Skrevet den 23.12.2021, 12:13
Back End Developer

Din hverdag i Product Development teamet
Du bliver en del af Dynamicwebs hårde kerne, nemlig Product Development teamet, hvor hele udviklingen af produktet har sin daglige gang. Teamet består af Software (web)udviklere, arkitekter, QA samt UX Design, i alt 26 mand fordelt på hovedkontoret i Danmark, og desuden i Ukraine og Rusland.

Det at være en del af Product Development teamet betyder, at du er med til at designe og implementere nye funktionaliteter på Dynamicweb platformen i tæt samarbejde med de andre udviklere/arkitekter og Product Managers.

Dine erfaringer og kompetencer
Du har en relevant IT-uddannelse, IKT Ingeniør, Datalog, Datamatiker eller lignende. Derudover kan du tjekke følgende af:

  • Du har en interesse for software design og arkitektur, og kan deltage aktivt i diskussioner omkring, hvordan en feature skal implementeres og hvordan et given problem kan løses.
  • Du får et kick af at bruge tid på gennemtænkt software arkitektur og interesserer sig for OOP.
  • Du har en interesse i at designe API'er og frameworks som andre udviklere skal udvikle op i mod på en forståelige måde.
  • Du føler dig godt hjemme i et Scrum-team, der udvikler software agilt.
  • Du er god til at samarbejde og besidder gode sociale evner. Vi har et åbent community med interne og eksterne udviklere med mange tekniske holdninger. Det skal du navigere i, opsøge, lytte til og forstå. Derefter træffer du dine tekniske beslutninger med din Product Manager.
  • Du er organiseret. Dine sprints og opgaver er opdaterede, du dokumenterer og kommenterer din kode, og du prioriterer, så opgaverne bliver helt færdige.
  • Har en analytisk og systematisk tilgang til at løse problemer.

Desuden er det afgørende at du har:

  • Erfaring eller indgående kendskab til .NET og C#.
  • Erfaring med SQL-server.
  • Erfaring med basis webudvikling (HTML, CSS og Javascript).

Det vil desuden være et stort plus, hvis du har:

  • Erfaring med unittests og funktionelle tests.
  • Have interesse for omkring liggende teknologier som f.eks. docker, serverless, git, nuget, npm og meget andet.
  • Interesse for nyeste Microsoft stack med .NET 6.

Vi tilbyder
Du får en hverdag, hvor du kan være med til at sætte dit præg på de nyeste funktionaliter på Dynamicweb-platformen.

Du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor vi har et godt sammenhold, og hvor der både er plads til at det seriøse, men også en hyggelig gang fredagsmorgenmad og en kamp i et konsol-spil.

Generelt er det en virksomhed med en uformel tone, og hvor der er mulighed for at få gode oplevelser sammen med sine kollegaer i de sociale arrangementer, der planlægges af virksomheden og personaleforeningen.

Derudover har vi en PlayStation, kantine, frugtordning, personalegoder og i vinterhalvåret spiller vi brætspil og indendørs fodbold sammen.

Om Dynamicweb
Dynamicweb er et softwarehus, som udvikler en cloud-baseret digitale platform, altså de hjemmesider du normalt shopper børnetøj, værktøj eller lignende på. Vi sikrer at vores kunder leverer bedre digitale kundeoplevelser gennem bl.a. Content Management, Digital Marketing, E-commerce og Product Information Management løsninger.

Vil du være med på holdet?
Er det her chancen, du har ventet på? Send os din ansøgning snarest muligt, hvor du fortæller os, hvorfor du er kandidaten vi har ventet på. Vi besætter stillinger løbende og ansætter, når det rette match er fundet.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøg ved at sende dit CV og evt. en ansøgning til job@dynamicweb.dk

Kontaktinformation: Product Deveopment Manager, Steffen Kruse Hansen på mail: sha@dynamicweb.dk

Lokation: Bjørnholms Alle 30, 8260 Viby J.