B2B Business developer (Deltid)

Dynamicweb søger en B2B Business Developer til det danske marked
Skrevet den 24.02.2020, 10:00

Vi leder efter en ambitiøs og energisk business developer til at hjælpe os med at udvide vores kundekreds på det danske marked. Du vil repræsentere Dynamicweb udadtil overfor potentielle kunder.

Du vil være en del af vores interne Business Developer-team med kolleger fra Norge, Tyskland og Holland. Din primære opgave vil være at kontakte relevante kundeemner samt at følge op på indgående aktiviteter genereret gennem vores inbound marketing-aktiviteter.

Arbejdstiden vil være 10-15timer ugentligt i perioden mellem 8.30 og 16.30 med mulighed for ekstra timer i travle perioder.

Vi forventer:

  1. At du er tillidvækkende og har gode verbale og skriftlige kommunikationsevner
  2. At du har flair for at identificere potentielle kunder samt at sætte dig i deres sted
  3. At du er motiveret og stabil
  4. At du taler flydende dansk

Du behøver ikke at være bekendt med Dynamicweb. Vi vil sikre dig, at du får den nødvendige indsigt og viden om vores produkter og lærer at føre en konstruktiv og professionel dialog med kunder.

Du vil bringe en interesse for e-handel, content marketing og se sociale medier som et naturligt salgsområde.

Hvem er du?

1. Det vigtigste er, at du kan sætte tempoet selv og ikke er bange for at ringe til det første opkald

2. Du er motiveret af dine egne resultater og nyder at være en del af et ungt team

3. Du arbejder uafhængigt og er stabil

4. Du er struktureret og ansvarlig

5. Du er fleksibel og tilpasningsdygtig

Hvis du har erfaring fra kundeservice, telemarketing, callcenter eller lignende, vil det blive betragtet som et godt plus. Dette er også tilfældet hvis du taler flydende engelsk.


Vi tilbyder

Hos os får du en udfordrende og varieret arbejdsdag.

Du vil arbejde med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Lønnen er attraktiv, og vi har en arbejdsplads med ca. 50 ansatte.

Vores hovedkontor ligger i Viby J, cirka 10 minutter på cykel fra Aarhus centrum.

 

Hvis vi har fanget din interesse

Ansøg om jobbet så hurtigt som muligt! Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgning skal ske via e-mail til job@dynamicweb.dk med Emne: Business Developer Danmark.

Eventuelle spørgsmål til jobåbningen kan rettes til Salgskoordinator, Nikolaj Rasmussen, på nir@dynamicweb.dk eller +4523708871