Trip Trap WoodCare

Trip Trap WoodCare er en førende producent af træplejeprodukter til både detail- og industrimarkederne. Virksomheden producerer alle produkter i Danmark – og sælger dem via forhandlere i hele verden.

Udfordring

Trip Trap WoodCares website var forældet. Websitet var ikke responsivt. Og det var besværligt at arbejde med. Desuden var det en tidsrøver for Trip Trap WoodCare at vedligeholde virksomhedens 300-400 produktbeskrivelser på flere forskellige sprog. Derfor havde Trip Trap Woodcare behov for et PIM-system (Product Information Manangement), der kunne lette arbejdet med produktdata.

Oveni oplevede Trip Trap WoodCare en stigende efterspørgsel efter en webplatform fra datterselskaber og forhandlere rundt omkring i verdenen. Derfor ønskede virksomheden også at udvikle en ny og bedre webplatform til sine forhandlere.

Dynamicweb som løsning

Løsningen er en kombination af Dynamicweb CMS og Ecommerce samt PIM og DAM (Digital Asset Management) fra Unik Pine Tree. Det hele er koblet sammen af Co3’s Espresso-løsning, der er født med langt de fleste skabeloner og funktioner som bl.a. PIM og DAM connectors.

På baggrund af det nye integrerede website er der efterfølgende udviklet en forhandler-master. Det særlige ved masteren er, at den som standard (hos forhandleren) indeholder et komplet varekatalog, der er integreret med den centrale PIM.

Resultater

Trip Trap WoodCare har med en kombination af Dynamicweb og Unik Pine Tree fået et website, der er nutidigt og understøtter brandet. Med PIM og DAM har virksomheden samtidig fået en automatiseret produktforædling. Det sparer tid i hverdagen – nye ændringer i produktdata slår nemlig igennem på otte hjemmesider og i en række grafiske dokumenter.

Trip Trap WoodCares forhandlere har desuden fået en komplet webløsning, hvor alle produktdata er tilgængelige. Og det koster kun en brøkdel af, hvad det normalt ville koste for forhandleren at etablere og vedligeholde selv. Endeligt er Trip Trap WoodCare blevet 90 % selvkørende. Det betyder, at de (næsten) kan klare sig uden hjælp fra eksterne webkompetencer.

Trip Trap WoodCare
Kunde
Trip Trap WoodCare
Lokation
Danmark
Segment
B2B, Marketing, PIM, Manufacturing
Website
www.wocadenmark.com/
Partner
Co3 A/S

Lignende cases