Lyspunkt

Danske LYSPUNKT er en frivillig belysningskæde med fokus på design og indretning. LYSPUNKT fokuserer i høj grad på købsoplevelsen i et marked, der ellers primært handler om at være prisførende.

Udfordring

LYSPUNKTs udfordring er at adskille sig i et konkurrencepræget marked, hvor pris spiller en stor rolle. LYSPUNKT retter sit primære fokus på kunde- og købsoplevelsen og tilbyder et troværdigt og indbydende univers af inspiration og ekspertviden. Samtidig skal de fysiske butikker og online shoppen fuldt ud opleves som en del af samme forretning.

Hvordan sørger LYSPUNKT for at gennemføre samme høje niveau, som kunden møder i butikkerne, online?

Med bl.a. indretningstips, oplysninger om produkterne og om tankerne bag designet og med et generelt fokus på branding i højere grad end taktiske budskaber, skal LYSPUNKTs shop matche købsoplevelsen i de fysiske butikker, hvor kunden møder både produktkendskab og et højt serviceniveau. Samtidig skal shoppen være fuldt integreret ift. de fysiske butikker, så kunden oplever on- og offline kanaler som supplementer til hinanden. Endelig skal løsningen gøre det nemt at præsentere produkterne i et inspirerende univers, der lever op til produkternes gennemførte design.

Dynamicweb som løsning

LYSPUNKTs nye Dynamicweb løsning er blevet integreret med produktdatabasen i Axapta, og det er blevet nemt for kunderne at søge i det komplette produktkatalog og i alle produktvarianter. Al opdatering af priser og tekst kommer fra Axapta og integrationen sørger for at det afspejles i Dynamicweb-løsningen. Shoppen håndterer naturligvis produkter, varianter, oversigter, filtre og produktblade helt problemfrit.

Oveni behandler den tillægsprodukter som fx sortiment og ydelsesmuligheder på butiksniveau i den enkelte butik – ift. afhentning i butik og montering af produkterne. Hvis en kunde ønsker at afhente sin vare i en specifik butik er det muligt. Dynamicweb-løsning tager desuden både intelligent og elegant højde for, at det ikke er alle butikker der tilbyder montering af alle produkter. Hver butik har et instore device opsat, som kunderne kan shoppe på. Her sikrer løsningen, at varer købt i den enkelte butik bliver tracket, så omsætningen tilfalder den relevante butik.

Købsflowet har i øvrigt alt, hvad der skal til for at sikre en god oplevelse for kunden: Opdaterede priser, kuponkoder, tilbud, indkøbskurv, checkout-proces, fragt og tracking.

Shoppen gør brug af marketing-features som håndtering af permissions, Heyloyalty-integration, den er SEO-optimeret og indeholder landing pages samt blog.

Til slut har shoppen et kundeområde, ”Mit Lyspunkt”, hvor man som kunde kan se ordretilstand, ordrehistorik og brugerprofil med fuld Axapta-integration.

Af andre features kan vi nævne den intelligent multifacetterede Solr-baserede søgning.

Resultater

Det er lykkedes at etablere en konsistent brandoplevelse på tværs af platforme, og efter kun få måneder i luften er LYSPUNKT.dk allerede på vej til at indtage en særlig position i markedet. På lanceringsweekenden var der øjeblikkelig respons fra kunderne ift. ordrer, men ikke mindst er shoppen et vigtigt element i forretningsstrategien og skaber synergi ift. at etablere den fysiske kæde som en enhed af butikker – både indad- og udadtil. Det er lykkedes at skabe et site, der både fungerer som branding og som leverer salg.

Se kort videopræsentation af Lyspunkt løsningen lavet af inetdesign.

Lyspunkt
Kunde
Lyspunkt
Lokation
Danmark
Segment
B2C, Marketing, Retail, Dynamics AX
Website
www.lyspunkt.dk
Partner
INET-DESIGN ApS

Lignende cases