Korsør Hvidevarecenter

Ny Dynamicweb webshop med integration til Visma og PIM har øget omsætningen med 50%.

Udfordring

Tilbage i 2018 blev Korsør Hvidevarecenter tilbudt af deres indkøbskæde at købe en hjemmeside under egen identitet med tilhørende webshop. Den hjemmeside valgte Butikschef Philip Steensen og hans team at takke ja tak til, så virksomheden fik en fin hjemmeside hvorpå lokale kunder kunne gå ind og se dele af sortimentet.

Under starten af corona krisen besluttede man at gøre noget mere ud af markedsføring og tilføjelse af produkter, hvilket gjorde at virksomheden i foråret 2021 havde 25 ordrer om dagen i gennemsnit. Derfor fik man for alvor blod på tanden for mere, og ikke mindste på at få elimineret nogle af de store udfordringer der var med webshoppen, samt de komplekse arbejdsprocesser som den medførte.

Udfordringerne var bl.a:
• Produkterne blev vedligeholdt manuelt, hvilket betød, at ikke alle produkter var opdateret og når der kom nye produkter, skulle der findes tid til at oprette dem med data, billeder og priser. Når producenterne ændrede specifikationer på allerede, oprettede produkter, kunne dette let blive overset.

• Lagerbeholdningen var ikke synkroniseret med webshoppen, således kunne varer blive bestilt, som f.eks. var udsolgt fra både butik og leverandør, så alternative varer måtte findes sammen med kunden.

• Endeligt var webshoppen ikke synkroniseret med Visma, hvilket betød, at alle ordrer/kunder skulle oprettes manuelt i Visma og ordredata manuelt kopieres fra webshop ordre til fragtlabel.

• Det tog alt for meget tid at vedligeholde 500 produkter.

Dynamicweb som løsning

For Korsør Hvidevarecenter var noget af det vigtigste at få kontrol over produktdata og at mindske den tid, der bruges på at opdatere produkter. Især fordi ønsket er at gå fra de nuværende ca. 500 til omkring 10.000 produkter og da det allerede har voldt problemer med at nå at passe 500 produkter, måtte der andre metoder til.

Det er helt essentielt og en af de vigtigste forudsætninger for omsætningen i en shop, at produkterne er beskrevet fyldestgørende med beskrivelse, billeder, videoer og korrekte og mange produktdata - især når det gælder hvidevaresalg. At der skulle et PIM system til var der ikke tvivl om.

I Dynamicweb PIM er der mulighed for at automatisere processer, så der kan spare tid på opdatering af produkterne. Men selv med et PIM system er det meget at skulle opdatere og vedligeholde 10.000 hvidevarer og hele tiden tilføje nye. Derfor var det oplagt at kigge rundt efter online kataloger med produktdata, så hele processen omkring opdatering og vedligeholdelse af produktdata kunne udliciteres. Valget faldt på IceCat og Tradeplace, som tilbyder tjenester, der gennem integrationer med Dynamicweb overfører data på de produkter, som Korsør Hvidevarecenter vælger, skal være en del af deres sortiment.

For at løse problemstillinger omkring ordrehåndtering, opdatering af priser og lagerstatus blev der lavet en integration mellem Dynamicweb og Visma, så nye produkter oprettet i Visma automatisk overføres til Dynamicweb PIM og således at produkterne opdateres med priser og lagerstatus løbende.

Ordrer overføres til Visma for ordrebehandling og på denne måde er det blevet mere effektivt at behandle ordrer og sikre korrekt forsendelse.

Resultater

Korsør Hvidevarecenter er gået fra 500 produkter til knap 10.000 produkter og samtidig er det manuelle arbejde med vedligeholdelsen af produkter blevet reduceret til oprettelse i Visma og publicering til shoppens kategorier – resten kører automatisk! Det har sparet Phillip og hans kollegaer for over 900 timer arbejdstimer årligt.

Dertil kommer, at det markant bredere sortiment har fordoblet antallet af ordrer og ordrestørrelsen er gennemsnitligt steget med 50%. Nok så vigtigt sparer Korsør Hvidevarecenter 900 timer årligt ift den gamle løsning.

Udover, at Korsør Hvidevarecenter har fået en større indtjening, har de nu flere ressourcer til at investere i den fortsatte vækst.

3 skarpe resultater:
• Fordobling i antal ordre på webshoppen siden implementering af Dynamicweb

• Værdien af den gennemsnitlige ordre er steget med 50%

• Avancen er steget med over 10%

Om Korsør Hvidevarecenter
Korsør Hvidevarecenter blev etableret i 1979, og er vokset til en af Sydsjællands større hvidevarebutikker. Grundlaget for virksomheden har altid været produktviden og service, og er det stadig i dag. Det er også grunden til, at virksomheden med lokal butik i Korsør, webshop og pluk lagre rundt om i Danmark, har tilfredse kunder i hele Danmark.
Philip Steensen, Butikschef Korsør Hvidevarecenter
"Tidligere brugte vi en del tid på at tale med kunder, hvor varen enten ikke var på lager, så vi skulle finde en anden vare, eller hvis en vare var udgået - det er bortskaffet, og uendelig meget tid på opdatering af produkter. I dag bruger vi mindre tid på at vedligeholde, oprette og nedlægge 10.000 produkter, end vi gjorde på 500 produkter!"
- Philip Steensen, Butikschef Korsør Hvidevarecenter
Korsør Hvidevarecenter
Kunde
Korsør Hvidevarecenter
Lokation
Denmark
Segment
B2C, CMS, Marketing, PIM, Retail, Visma
Website
www.korsorhvidevare.dk
Partner
Flex Media

Lignende cases