Dechra

Dechra er en af Europas førende medico-producenter inden for ernæring og sundhedsplejende produkter til kæledyr. Virksomheden har hovedsæde i England og udbyder et stort udvalg af kvalitetsfoder, pleje- og receptpligtig medicin, som bliver solgt over hele verden. SPECIFIC™ er et af de mest velkendte Dechra-ejede brands.

Udfordring

Dechras styrkede position på det europæiske marked skabte behovet for en ny digital strategi og en webløsning, der kunne fungere som marketingplatform for hele virksomheden. Den eksisterende webløsning pegede i forskellige retninger, og der blev kommunikeret til målgrupper med vidt forskellige behov. Derfor stod udarbejdelse af en ny digital strategi øverst på ønskelisten hos Dechra. En digital strategi som ville give Dechra mere synlighed og en stærkere digital markedsføringsplatform på det europæiske marked.

Dynamicweb som løsning

På baggrund af et grundigt forarbejde med bl.a. workshops og en lang række brugertests, blev en ny digital strategi udviklet. Strategien indebar udvikling af en ny global marketingplatform målrettet Dechras forhandlere (dyrlæger), som skulle rulles ud på 13 forskellige sprog med differentieret indhold – reguleret efter det pågældende lands lovgivning.

Som en del af processen blev udviklet en omfattende prototype, der blev testet og tilrettet i forhold til de kommende brugere. På baggrund af prototypen blev den egentlige marketingplatform etableret. Platformen er bygget på Dynamicweb og er integreret til en stor og kompleks produktdatabase. Samtidig er løsningen integreret til Smartling, hvilket gør det nemmere at arbejde med mange forskellige sprogversioneringer af websitet.

Resultater

Dynamicweb løsningen har stor værdi for Dechra, da det fremadrettet er muligt at lancere et nyt sprogtilpasset website på bare 6 uger – en proces som tidligere tog 6 måneder. Med den nye ressourcebesparende løsning er det således blevet muligt for Dechra at indfri ønskerne om en global marketingplatform, som er nem og vedligeholde, og som kan tilpasses lokale markeder.
Dechra
Kunde
Dechra
Lokation
Danmark
Segment
B2B, Marketing, Manufacturing
Website
www.dechra.dk
Partner
Co3 A/S

Lignende cases