Dansk Standard

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, som udvikler og udgiver standarder, udbyder kurser og tilbyder rådgivning.

Udfordring

Dansk Standard ønskede en moderne webshop med integration til Microsoft Dynamics AX, for at kunne give de mange faste kunder en samlet oplevelse i kommunikationen med Dansk Standard uanset om kunderne bestiller via telefon eller elektronisk.

Webshoppen skulle basere sig på standardsoftware for at minimere udviklingsomkostningerne og have gavn af et udbredt system med indbyggede mersalgsmuligheder, statistikker og splittest.

Dynamicweb som løsning

Webshoppen er udviklet på Dynamicweb og integreret til Microsoft Dynamics AX. Der er arbejdet intensivt med optimering og performance på løsningen, samt strukturering af visuel information, så det giver et overblik over de muligheder, der er på køb og fx overvågning af en standard.

For at imødekomme brugernes behov og øge brugeroplevelsen på tværs af forskellige platforme, desktop og mobile enheder er løsningen opbygget i responsive design.

Resultater

Webshop løsningen til Dansk Standard er både en B2C og en B2B webshop, der ved log ind bl.a. viser kundespecifikke priser og rabatter samt giver overblik over abonnementer og overvågninger samt ordrehistorik.

Webshoppen har fået nyt design. Udover, at den er blevet mere indbydende at se på, er det også blevet nemmere at finde rundt samt at finde frem til den ønskede standard med en mere effektiv søgefunktion med avanceret filtrering. Der er lagt vægt på at give et bedre overblik over tilgængelige standarder og håndbøger – samt hvilke sprogversioner og formater de findes i.

Derudover er der kommet en lettere købsproces, der i højere grad guider brugeren igennem købene i webshoppen.
Dansk Standard
Kunde
Dansk Standard
Lokation
Danmark
Segment
B2C, B2B, Organization, Dynamics AX
Website
webshop.ds.dk/da-dk/forside
Partner
Smartpage

Lignende cases