Byens Netværk

Byens Netværk er et tværfagligt netværk for byggebranchen og alle andre, som er med til at udvikle byen København. Foreningen har i dag lidt over 300 virksomhedsmedlemmer.

Udfordring

Byens Netværk ønskede en opfriskning af deres website både på design- og brugersiden med opbygning af en ny informationsarkitektur med vægten lagt på at optimere og forbedre brugeroplevelsen kombineret med et persuasive design. Og samtidig et design, der også signaler, at Byens Netværk følger med tidens udvikling, og har sine medlemmer i fokus.

Foreningens eksisterende website var desuden baseret på forældede moduler og templateopbygning, så der skulle også skabes en fremtidssikret, teknisk løsning.

Derudover var statistik overblik på e-mail udsendelser ikke så stor en hjælp i den daglige opfølgning.

Dynamicweb som løsning

Byens Netværk er udviklet på Dynamicweb All-in-One Online Business Platform og Email Marketing er en central del af kommunikationen med medlemmerne. Det indbyggede Lead tool giver mulighed for at orientere sig om, hvilke organisationer, der besøger sitet.

For at imødekomme brugernes behov og øge brugeroplevelsen på tværs af forskellige platforme, desktop og mobile enheder er løsningen opbygget i responsive design. Dette har været af afgørende betydning for at kunne dels øge tilgangen fra mobile enheder og dels øge konverteringer på tilmeldinger til arrangementer markant, ved at nå ud til de mange medlemmer rundt om i København og omegn, for ofte tilmelder de sig et nyt arrangement via en mobil enhed, når de deltager i et igangværende arrangement.

Resultater

Websitet er den største kommunikationskanal til de værdifulde medlemmer og rekruttering af nye medlemmer. Formålet med den nye løsning er at bibeholde og intensivere positionen samt imødekomme alle besøgende, uanset enhed de tilgår websitet fra. Ved at ibrugtage det nye indbyggede e-mail marketing værktøj i platformen, har det nye statistik overblik på e-mail udsendelser været en god hjælp i den daglige opfølgning med adfærd, åbningsfrekvens, klikfrekvens, A/B splittest og mulighed for automatiske (reminder) udsendelser. Der er arbejdet intensivt med strukturering af information, så det præsenteres visuelt bedst muligt, herunder visning af nyhedsstrømme fra 3 forskellige kilder.

Derudover har Byens Netværk stort fokus på de sociale medier: Facebook og LinkedIn, hvor de nu kan poste nyheder og arrangementer fra websitet direkte på deres sociale kanaler. For at komme de forældede moduler og opbygning til livs var løsningen derfor, at websitet blev genopbygget i et responsivt design med den nyeste udvikling, og hvor Byens Netværk kunne få glæde af de mange nye funktioner i Dynamicweb samt for at kunne give brugerne en bedre oplevelse.

BYENS NETVÆRK FAKTA
300+ virksomhedsmedlemmer
2600+ emailmodtagere
4 nyhedsbrevsudsendelser pr. måned
27%+ i gennemsnitlig åbningsfrekvens på nyhedsbreve
25%+ i gennemsnitlig klikfrekvens på nyhedsbreve, hvilket er højt ift. benchmarks
70% kommer fra desktop, mens de resterende 30% kommer fra mobile enheder.
Byens Netværk
Kunde
Byens Netværk
Lokation
Danmark
Segment
CMS, Marketing, Organization
Website
www.byensnetvaerk.dk/
Partner
Smartpage

Lignende cases