AVN Gruppen

B2B eCommerce, et gruppesite og tre virksomhedssite med shops, med integration til Business Central

Udfordring

AVN havde en ældre løsning, bestående af et website for Gruppen, hvorfra den besøgende linkede sig videre til de fem datterselskabers websites med tilhørende webshops. Løsningen havde meget begrænsede muligheder for opbygning af navigation og sider, hvilket gav mange klik og dårligt overblik, når man navigerede rundt i, hvad der føltes som ét stort website. Derfor havde AVN Gruppen behov for en ny og mere sammenhængende web løsning, som kunne forene de forskellige sites i ét system – både til gavn for virksomheden og de besøgende på hjemmesiden.

Dynamicweb’s premium solution partner, Easyflow, tog dialogen med AVN Gruppen, hvor de under den indledende afklaring besluttede at samle de tre hydrauliksites i ét, hvorved opgaven blev ét gruppesite og tre virksomhedssites med hver sin shop.

Dynamicweb som løsning

AVN ønskede sig en standard løsning og valget faldt på DynamicWebs Rapido. Med valget af en standard løsning, ønskede AVN at spare tid/penge og desuden minimerede risiko for fejl i både opsætningen og i forhold til fremtidige opdateringer.

Ofte vil der, selv med en standard løsning, være behov for mindre custom ændringer fx for at tilpasse designet til virksomhedens visuelle identitet. Helt fra start gjorde AVN det imidlertid klart, at ”standard” skulle tages bogstaveligt.

Nogle af de ressourcer, der var sparet med en standard løsning, blev i stedet afsat til at afklare, hvordan Rapidos standardfunktionalitet bedst kunne kombineres med AVNs behov og, hvordan vi via Rapidos standard indstillinger kunne give de 4 sites identiet.

I designet blev virksomhedslogoernes farver og geometri brugt som identitetsgivere. Da farverne er meget kulørte, blev resten af designet holdt i hvidt, gråt og sort.

Resultater

AVN har fået fire moderne websites med back-ends, som er lette og fleksible for AVN at arbejde i og med shops, med al den funktionalitet, som en moderne forbruger kræver.

For AVNs kørende sælgere betyder dette bl.a. at han direkte på mødet med kunden, kan logge ind på sin iPad på kundens vegne og bestille i webshoppen. - Tidsbesparende i forhold til tidligere, hvor han under mødet noterede kundens ordre inkl. varenumre på en blok, som han senere ringede ind til back office, som så tastede ordren ind i AVNs ERP-system.
AVN Gruppen
Kunde
AVN Gruppen
Lokation
Dalager 1, 2605 Brøndby
Segment
B2B, Distribution, Business Central
Website
www.easyflow.dk/
Partner
Easyflow Agency

Lignende cases