andersen & nielsen

Dynamicweb var den oplagte løsning til 100 år gammel handelsvirksomhed

Udfordring

andersen & nielsen stod med et PIM-system, som de ikke udnyttede fuldt ud. De havde ikke overblik over, hvilke features, som de rent faktisk havde brug for i deres arbejde med berigelse af produktdata.

De ville også gerne væk fra deres tidligere Umbraco-løsning, som var svær at vedligeholde og lave contentsider i. Der blev brugt mange interne ressourcer på systemet, som gav et øget fokus på drift og vedligeholdelse i stedet for at kunne investere i udvikling af værdiskabende funktioner til at drive digital vækst i fremtiden.

Derudover sad de i en løsning, som var svær at opgradere, og når den så endelige skulle opgraderes, så skulle næsten alt content opsættes forfra. andersen & nielsen ville gerne væk fra de manuelle processer i vedligeholdelse af deres content og i stedet få en løsning, som automatisk kan flytte content med over i en eventuel ny opgradering i fremtiden.

Med andre ord, så var deres største udfordring, at de ikke var agile og omstillingsparate nok på deres tidligere platform. Det ville de gerne ændre på!



Dynamicweb som løsning

Smartpages anbefaling til andersen & nielsen, baseret på deres forretning og deres digitale ambitioner, var lige til: De skulle have en Dynamicweb All-in-One med standard template.

Og som understøttelse til deres arbejde med produktdata, så var en Dynamicweb PIM løsning oplagt.

Med Dynamicweb PIM kunne andersen & nielsen stadigvæk få adgang til mange af de samme datafelter, som de brugte til at berige deres produkter med i det tidligere PIM-system. Forskellen er bare, at de nu har fået overblik over, hvilke datafelter de gerne vil vise på websitet, og derved strømlinet de interne processer ved berigelse af produktdata.

Fordelen ved at kombinere Dynamicweb CMS og Dynamicweb PIM er, at integrationen mellem de to systemer er mindre kompleks og hurtigere at få op at køre.

andersen & nielsen har fået et stærkt teknisk fundament, som er skalerbart og er et vigtigt værktøj til at opnå deres digitale målsætninger og ambitioner.

Resultater

Med en Dynamicweb-løsning opnår andersen & nielsen nemlig det, som de ønsker allermest: en standard løsning, som har en række værdiskabende funktioner til at løfte virksomhedens digitale ambitioner.

De har fået en løsning, der binder virksomhedens website, PIM-system og ERP-system sammen og styrker flowet af data mellem systemerne. Med et Dynamicweb PIM-system har virksomheden samlet deres produktdata ét centralt sted og kan fremvise de rette produktdata på deres website. Smartpage har hjulpet dem med at kortlægge deres arbejde med produktdata, så de kan få mest muligt ud af det nye system og fjerne alle de unødvendige manuelle arbejdsgange.

Med Dynamicweb All-in-One som CMS-system er det nemt for brugere uden teknisk baggrund at kunne oprette spændende og indholdsrige contentsider på websitet. Herunder har andersen & nielsen med deres Dynamicweb-løsning mulighed for nemt at koble et webshopmodul på i fremtiden, så de kan sælge direkte til deres kunder via websitet. Det er en standardfunktion i Dynamicweb – og Smartpage fortrækker at arbejde standard med vores kunder, så de ikke binder sig til tunge specialkodet løsninger!

Smartpage har i tæt dialog med andersen & nielsen sammen fundet en løsning, som gør dem mere agile og omstillingsparate på deres fremtidige digitale rejse.

Kort fortalt har løsningen givet andersen & nielsen:

• En standard CMS-platform, hvor de er blevet mere agile og selvkørende

• Et PIM-system, som passer bedre til deres behov og mål

• En platform, som er nemmere at opgradere i fremtiden

• Et brugervenligt website, der fungerer som online produktkatalog for deres kunder

andersen & nielsen
Kunde
andersen & nielsen
Lokation
Danmark
Segment
B2B, CMS, PIM, Wholesale, Dynamics NAV
Website
www.an.dk
Partner
Smartpage

Lignende cases