Anthon Berg
Scenen er sat – det klassiske marcipanbrød
fra Anthon Berg vil tilbage i rampelyset.
En række helt nye produkter, en eksklusiv
chokoladebutik på Frederiksberg og ikke
mindst et pirrende online univers skal være
med til at skabe et tidssvarende luksusbrand.
Nyt website blev skabt på 2 ½ uge.
Væk med mormorstøvet: Nyt website til Anthon Berg på 2½ uge
|
Den fornemmeste opgave for Anthon Bergs nye website er at støtte op omkring det spritnye produkt- og kommunikationsunivers, som lanceres under titlen ”SENSE IT”. For at kunne relancere det 124 år gamle Anthon Berg brand som et moderne livsstilsprodukt skal der nemlig appelleres til alle sanser. Med en stram deadline og kravet om tilgængelighed på tre forskellige sprog skulle implementeringen imidlertid gå stærkt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
|
|
Forløbet kunne gennemføres på så kort tid, fordi webløsningen udelukkende er baseret på standardfunktionalitet i Tom Gruppens eksisterende Dynamicweb Portal løsning. Systemet overflødiggør således kostbar og tidskrævende specialprogrammering. Den modulære skalerbarhed i Dynamicweb CMS har også muliggjort versionering af sitet på flere sprog. Ligeledes har det faktum, at alt indhold til alle Tom Gruppens forskellige websites vedligeholdes i ét og samme velkendte system, været med til at gøre implementeringsperioden så kort som muligt. Redaktørerne kunne uden yderligere kurser eller træning gå i gang med at tilføje indhold på sitet fra dag ét. Resultatet er et website, hvor der er lagt vægt på hele tiden at give den besøgende sanselig smagsprøver på Anthon Bergs produkter. Camilla Thomsen, Webansvarlig i Toms, fortæller om det intensive forløb: |
|
Projektet med det nye Anthon Berg site havde tid som en begrænsende faktor, men i form af tæt og meget produktivt samarbejde med Netpeople, lykkedes det at gå "live" som planlagt efter blot 2 ½ uge. Anthon Berg har nu fået sit helt eget eksklusive site i tråd med det nye kommunikationsunivers og brandets high-end strategi - langt fra Toms.dk designet, men med samme skabelonsetup og de synergier der følger med. Det er jo fantastisk hvad farver, flotte billeder og små features kan gøre. |
Kort om Anthon Berg
Anthon Berg er med mere end 100 års erfaring i eksklusiv chokoladefremstilling, en af de ældste chokoladefabrikanter i Danmark. Siden begyndelsen i 1884 har det være vores ufravigelige princip kun at producere den allerbedste kvalitetschokolade.
Relaterede links: www.anthonberg.dk, www.netpeople.dk








